Mit navn er Emil Juby Rosbæk
Jeg er 20 år gammel og bor i Gilleleje, hvor jeg til daglig arbejder som pædagogmedhjælper.
Mit liv har altid været præget af en dyb forbindelse til det spirituelle – en evne og intuition, som har fulgt mig siden barndommen.
Jeg er vokset op i et hjem med ånder, hvilket lærte mig tidligt at forholde mig naturligt og åbent til den verden, der findes omkring os, men som ikke altid kan ses med det blotte øje.
Efter jeg afsluttede min STX, var det derfor et naturligt skridt for mig at dykke dybere ned i denne verden og udvikle mine evner. Jeg har valgt at tage en clairvoyance-uddannelse hos Flemming Bille – en intensiv rejse, hvor jeg arbejder med at styrke min intuition og finpudse mit håndværk som clairvoyant.
Min tilgang til clairvoyance er nærværende, autentisk og altid med fokus på at skabe værdi for dig som klient.
Jeg tror på, at vi alle har adgang til større indsigt og balance, når vi får de rette redskaber og den rette vejledning.
Når jeg ikke arbejder med det spirituelle, tilbringer jeg tid med min kæreste, Hannah, og min elskede norske skovkat, Buster.
Jeg tilbyder clairvoyance og afdødekontakt i en tryg og nærværende atmosfære. Her er du altid i centrum, og mit mål er at skabe indsigt og balance i dit liv. Kontakt mig for at høre mere eller booke en session.